Online-figurer rulles i cyberspace
Datakriminelle har fundet et nyt lukrativt marked. De går nu ikke kun efter at phishe en netbank-brugers kontooplysninger og lignende, de stjæler også identiteter i cyberspace, hvis de kan slippe afsted med det.
Softwareproducenten CA (tidligere Computer Associates) offentliggør hvert år en analyse over de største trusler på internettet. Og rapporten for 2008 er skræmmende læsning for dedikerede online-gamere: »Den største trend er, at tyvene interesserer sig for at stjæle gaming-id'er. Der er et faktum, at en figur, som er spillet frem til en god status, er store summer værd. Samtidigt er et id til et onlinespil typisk væsentligt dårligere beskyttet end et id til en bank,« uddyber Hasse Olsson, der er sikkerhedskonsulent ved CA.
Andenpladsen på listen over det mest udbredte malware i 2007 indehaves derfor ikke overraskende af trojaneren Frethog, der netop er designet til at opspore og stjæle kodeord til onlinespil
Det er ikke ualmindeligt, at en veludstyret rollespils-figur koster over 500 dollars, men de kan sagtens koste langt mere end det: »Jeg har hørt om en spiller, som ikke havde tid til at spille mere, der havde bygget et rigtigt stort guild op og solgte sin figur for 50.000 kroner,« siger Jeppe Nyboe Jensen, en hardcore online-gamer, der bruger over tyve timer om ugen, på at spille World of Warcraft til version2.dk
Læs mere på comon.dk.
18.02.2008. 09:14
|
|
|